2 lukkede og en åben

De skændtes højlydt, de 2 damer inde i bestyrelseslokalet. Forkvinden og Frk. Arbejdsløs.
Den ene, mener man skal væbne sig med tålmodighed, den anden vil hellere banke i bordet og sige nok er nok. Imens en af de eksterne rådgivere mener at, det er lettere at bare resignere til førtidspension. Men sådan er Forkvindens visioner ikke skruet sammen. Opgive kan man først når man er 77 år, og dermed pensionsmoden. Så hun ignorer til stadighed de eksterne rådgivere uden for bestyrelsens lokaler.

Kerneproblemet i øjeblikket er at, at jeg har haft nogle jobåbninger. 2 af dem inden for samme koncern men i forskellige byer og et 3 inde i city. Chefen, for den ene af de 2 jobs har desværre aflyst hele 3 gange, men ”bouncer” tilbage hver gang med en ny aftale – og aflyser i sidste øjeblik. Heldigvis når jeg aldrig ud ad døren. Men jeg er forberedt hver eneste gang. Nuvel har jeg besluttet mig for at fravælge dét ene sted. Nogle timer senere tikker der en mail ind. Jeg fik heller ikke jobbet inde i city. Så jeg står tilbage med én jobåbning. Hvad nu hvis den også glipper? Det er sket mange gange før. Men jeg gennemtænker hvergang strategien.

Når man er tilkendt fleksjob men mangler selve (fleks)jobbet, så er det oftest sådan, at man er nød til at få hjælp af et eksternt firma, som ringer rundt for at, sælge mig med ideen om et fleksjob til det her virksomhed. Desværre for os, så slår virksomhederne i Danmark, yderst sjældent fleksjob-stillinger op. Med mindre du bor på Bornholm som er ret flittige til den slags. (dog ser jeg også, at de har svært ved at få disse jobs besat).

Så, jeg er ikke bare geografisk udfordret. Mit andet problem er også… det her er nu ekstern firma nr. 3, som har sagt – til min ret tålmodige sagsbehandler – at udfordringen ikke er, mine udfordringer (dem der er årsagen til fleksjobbet), men det faktum at jeg er hørehæmmet. Dét er årsagen, der får stort set samtidige virksomheder til, at sige pænt NEJ TAK! Grunden til dét nej, er folk går i stå, når man møder en som ikke hører så godt, for så tænker de hvordan kommunikationen skal kunne flyde og kan jeg høre i telefon? Ofte selvom man forklarer, hvordan kommunikationsmulighederne er tilstede i forvejen, så får jeg forsat et pænt nej tak. Det er skæbnens ironi, at vi lever i den digitale tidsalder hvor mulighederne, for kommunikation er nærmest uanede. Vi har mobil (sms), computere, hvor vi kan chatte/maile med hinanden – alt kan efterhånden skrives ned.
Og hvad med de steder hvor der flere døve ansatte?
Her er det også noget nær umuligt, hvis overhovedet at komme indenfor hos de virksomheder, hvor der er døve ansatte. Der skal nogle helt andre bolde i spil her. Sådan som jeg oplever det, er det oftest er de meget ressourcestærke døve der besætter stillingerne. Alternativet er ”beskyttede jobs” side om side med udviklingshæmmede og dér vil jeg spilde mine ressourcer på noget jeg ved, jeg er for dygtig til.

Back to sqaure one.

Så, hvad så nu? Jeg forsætter mit mantra, om der ikke er noget der hedder at opgive. Om så jeg bliver 77 år uden et eneste job, så kan jeg i det mindste påstå til den tid, at jeg gjorde ALT – jeg søgte og forsøgte indtil sidste minut.

Nogen dovne Robert bliver jeg aldrig!

Kommenter gerne

Dit email vil aldrig blive vist eller delt. Skriv venligst på de markede felter *

#
!
$
"
%

2

333 S Main Street, Suite 316
PH: (541) 555 - 1234
Bordeaux, Oregon 99001
info@bordeauxprophoto.com

facebook . instagram . pinterest