Så har jeg snart været forbi de 100 dage.Kan godt mærke, at der gået noget tid men det føles stadig som meget kort tid siden. Sneen falder uendeligt ned fra himlen. Skal love for at far holder sit ord, om at sende sne og masser af dét. Jeg elsker sne, men alligevel, så higer jeg efter foråret. Synes vinteren har varet længe nu, alt ser dødt, gråt og livløst ud. Men desværre er det også præcis, hvad jeg føler indeni … her er skrigende stille imens, jeg som en eller anden bambi, prøver at stå på isen, ude på ukendt land.
Er småt begyndt at tænke på at vende tilbage til arbejde igen. Alligevel virker det som om, alt snurrer forsat rundt indeni. Måske er det godt og sundt at komme lidt væk. Synes efterhånden, at jeg har gloet nok ind i væggen.
De første erantis og en markmus blev spottet i dag 🙂