Når min verden bliver kold og forladt!

Kim Larsen døde som bekendt på den sidste dag i september. Det gav et sus i maven og en tristhed, selvom jeg på billeder i diverse medier godt, kunne se hvor det bar hen. At dén mand, hvis musik jeg er vokset op med. Ikke var længere, har jeg stadig svært ved at fatte.

Jeg husker da “Midt Om Natten” blev udgivet, brugte jeg timer og dage på at lære sangene udenad (og det er derfra jeg har tilegnet meget af mit danske sprog), hans fraser, hans meninger og ikke mindst det ikoniske smøg i mundvigen, står foreviget printet for mit indre øje.

 

Foto Torben Christensen

 

I sommeren ’84 (eller var det ’85?), var min bror og jeg sammen med vores far på vej på camping ferie. Det er sommer, solen skinner fra en blå himmel, da vi sidder i vores røde klassiske Citroën 2CV (boble vognen, I ved) der kører forbi de endeløse beigefarvede hvedemarker med vinduerne åbne. Min bror og jeg sidder på bagsædet. Far havde klogelig nok fået skaffet, Kim Larsens ”Midt om Natten” udgivelse på kassettebånd.  Da vi kommer til selve sangen ”Midt om Natten” skruede far helt op og alle vi, sang højt med på den. Dét var en sang jeg kunne udenad selvom jeg sang –  meget til min brors meget store irritation – ” Åhhh mariana” og ikke ”Åhh manãna”… Ak ak.

Et par år senere, da jeg var omkring 9 år, kom vores nabo en sensommerdag og spurte om jeg ville med til koncert med dem, for at høre Kim Larsen i Albertslund Huset. Mor sagde heldigvis ja. Vi sad (ja sad, dengang sad man ned til koncerterne) bagerst med udsynet til hele salen og scenen. Det billede jeg husker i dag, for mit indre øje, er efterhånden falmet til et helt sort hvidt øjeblik. Jeg sidder på anden bagerste række på yderste sæde. Den eneste farve der er tilbage på dét indre billede er, det skær fra den lighter som, den smukke teenager pige med de store hula øreringe der sad bag mig havde i hånden. Kim Larsen var på scenen, klædt i sorte bukser, hvid skjorte, og sorte seler (vist nok). Spillende på guitar med en smøg i hånden. Større bliver det ikke, at dét tilmed var min første koncert oplevelse.

 

Det er en epoke som sluttede den sidste søndag i september. Og verden blev kold og forladt for at finde trøst i sin kæreste skat!

Kommenter gerne

Dit email vil aldrig blive vist eller delt. Skriv venligst på de markede felter *

#
!
$
"
%

2

333 S Main Street, Suite 316
PH: (541) 555 - 1234
Bordeaux, Oregon 99001
info@bordeauxprophoto.com

facebook . instagram . pinterest