Hey tegnsprog! Hvor’n går det?

D. 13. Maj 2020 var det, 6 års dagen for at danskerne fik et officielt sprog – nemlig dansk tegnsprog.
Det danske (tale) sprog i sig selv, er end ikke godkendt som et officielt sprog, men tales af majoriteten af herboende danskere. Tegnsproget genkendes som et visuelt sprog, som danser i luften.
Det er smukt, fascinerende og stærk på et og samme tid. Det skaber bånd mellem mennesker i et ellers (for de fleste) lydløs verden. Men visuelt er verden larmende fra alle kanter.

Det er ikke et hjælpemiddel, det er en kommunikationsform på lige fod som det talte sprog er en kommunikations form. Det er et anerkendt sprog med sin helt egen syntaks og opbygning.
Et selvstændigt sprog.

For 6 år siden, stemte regeringen sammen med oppositionen for et lovforslag, der godkendte tegnsproget som et officielt sprog. Dét fik sit eget tegnsprogs-sprognævn (under dansk sprognævn). Det gav myndigheder en forpligtelse til sikre sig, at oplysninger også kunne blive gjort tilgængeligt på tegnsprog.
MEN… dén rettighed har imidlertid indimellem trange kår.

Det at kunne få informationer på tegnsprog, kommunikeret på tegnsprog er vitalt. Desværre sker det at det tit bliver tilsidesat på arbejdspladser, hos lægen eller på hospitalet, til samtale hos jobcenter/kommune/andet og endda også i den private. Vi bliver forsat set som andenrangsborger, som må vente adskillige timer/dage på at få den samme vigtige information, som de hørende borgere fik.
Det oplevede man under 9/11 – terror angrebet i USA, under flere terrorangreb i Europa, i de senere år som, også ramte Danmark, under danske politiske-valgkampe og det også ses helt tydeligt her, under Corona-krisens dominans, at ikke alle myndigheder forstår vigtigheden i at, inddrage ALLE borgere – også os døve.

Da Statsminister Mette Frederiksen, d. 11 marts 2020, ved det et pressemøde, valgte at lukke hele Danmark ned, skete det uden tegnsprogstolkning, til trods for, at de som en statsmyndighed, har en forpligtelse at sikre sig, at døve borgere bliver inkluderet. Efterfølgende var det frivillige via socialmediet Facebook, der måtte videregive informationer på tegnsprog. Danske Døves Landsforbund, fik bag kulissen kæmpet en brav kamp, om at få tolke på. Det kom der så, så kunne vi få informationer præcis samme tid som alle andre borgere. Vi følte os som ligeværdige mennesker i Danmark. Det gjorde for os en kæmpe forskel.
Vi håbede den store synlighed, opmærksomheden kunne skabe en ny kontinuitet, en ny forandring, men jeg frygter at den er udeblevet.

Ugerne er gået og jeg oplever at der forsat er megen informationstab for os døve. Der var ekstra udsendelser (dvs. ”breakning news”), andre myndigheder der afholdte pressemøder, som ikke havde tegnsprogstolkning. For at nævne et eksempel, så har politiet har ikke én eneste gang haft tegnsprogtolk på.

Så startede genåbningsforhandlingerne. Man for en tid væk fra pressemøderne i spejlsalen til ”door-step” pressemøder, som blev afholdt UDEN tegnsprogstolk og nok engang blev vi danske døve hægtet af. Igen, må vi ad omveje ofte mange timer eller for nogen dage senere få brudstykker af hvad det handlede om.
Vi får pt kun (ud af afsindigt mange timers talt information til hørende) samlet en time halvanden times nyheder om dagen. Det er kort sagt nyheder i komprimeret form på tegnsprog til døve.

Nok har vi fået et officielt sprog og nok er vi i nations største krise, siden anden verdens krig. Så er informationen på tegnsprog STADIG IKKE helt tilgængeligt for os alle. For en ting jeg har erfaret er, at tegnsprogskanalen ikke er tilgængeligt for alle døve. Jeg kan ikke se den.  Dén kan ikke streames på nettet (grundet tv-rettigheder), ikke alle tv-udbydere har den med i deres tv-pakke. Eller boligforeninger, har stemt den med i deres tv-pakke. Så der er forsat underskud på tilgængeligheden, for informationer og nyheder på tegnsprog.

Nu bliver tingene efterhånden (som Danmark åbnes op og normaliteten indfinder sig) skubbet over på dén kanal – dermed er der en tilbageblivende gruppe af døve, som forsat er hægtet fuldstændig af. De kan ikke være med i samfundsdebatten på lige fod – end med døve på tegnsprog.
Ligesom jeg, (og den før nævnte gruppe af døve som) ikke har adgang til tegnsprogskanalen, kunne torsdag d. 14 marts følge med i, den historiske partilederdebat om Corona krisen – fordi tolkningen af denne, var skubbet over på tegnsprogskanalen.

Vil jeg monstro i min livstid opleve, at de diverse myndigheder, vil som en helt naturlig selvfølge, har tegnsprogstolk på og at tv-kanalerne, helt uden tøven sætter en boble på? Vil jeg i min livstid opleve, at tegnsprogskanalen, bliver til en selvstændig kanal med fuld sendeflade på tegnsprog om, alverdens emner på tegnsprog. Vil jeg, i min livstid opleve at tv-kanalerne have ”breakings news” med tegnsprogsboble på? Og vil jeg i min livstid opleve at, døve kunne få ALT information OG nyheder fuldstændigt tilgængeligt for ALLE døve uagtet om man kun, har adgang til enten tv eller internet?

Tegnsproget har sin rettighed,
også i alle hjørner og faser af det danske liv.
Tillykke med de 6 år, du kære dansk tegnsprog.


Der blev i hele 2019 sendt:
TV2 Hovedkanal: 1.566 nyhederstimer
DR1: 336 nyhedstimer
Tegnsprogskanalen: 365 timers tolkede nyheder

Fakta:
Der er ca. 20.000 tegnsprogs talende danskere.
Af dem er ca 4000 døve.
Tegnsprogskanalen kan f.eks. i København kun ses på kanal hovedstaden.
            

Kilder: TV2 Danmark Public Service Redegørelse 2019, Danske Døves Landsforbund, Døvefilm

Del gerne:
Kommenter gerne

Dit email vil aldrig blive vist eller delt. Skriv venligst på de markede felter *

2

333 S Main Street, Suite 316
PH: (541) 555 - 1234
Bordeaux, Oregon 99001
info@bordeauxprophoto.com

facebook . instagram . pinterest